Overborgmester i København

Sophie Hæstorp Andersen

Lidt om mig

Jeg er født og opvokset i Gladsaxe. I dag bor jeg på Vesterbro med mine to børn Rosa og Rolf. Jeg ønsker at skabe et København der er mere lige, mere fælles og mere grønt. Det er vores København. 

IMG 9974
Klima Pixi

Vil du være med

Har du lyst til at være med i kampagnen som frivillig?

Seneste udspil

København - også en god by at blive gammel i

København - også en god by at blive gammel i

København skal være en by til hele livet. Som alle andre københavnere, ønsker ældre borgere et godt og aktivt liv med fritidsaktiviteter, rejser, kultur, venner, familie og måske endda et frivilligjob. Ældre i København skal have muligheden for at være en aktiv del af byens puls, uanset alder, baggrund, størrelsen på pensionen, eller om du bor i Nordvest eller på Østerbro. Ældre borgere er en vigtig del af den livsnerve og det fællesskab, der eksisterer i København. Det er vores København. I dag har København en række tilbud til københavnere over 65, fordi det er pensionsalderen. Det skal vi fortsat have. Men det skal også tænkes ind, at måden vi lever på, ændrer sig. Flere ældre københavnere ønsker at arbejde eller bidrage til fællesskabet på andre måder efter den formelle pensionsalder. Det er en kæmpe ressource, som skal tænkes ind til glæde for København. Et mere grønt København tæt på boligen er også til stor glæde, når man kommer op i årene. Parker, byhaver, terapihaver ol. stimulerer sanserne og giver ro i sjælen. Foruden de mange sunde og raske ældre, er der ældre med brug for hjælp. Det kan være hjælp til rengøring, indkøb eller personlig pleje eller med en plads på et af byens mange plejehjem. Det er fortsat afgørende, at København sikrer den gode velfærd til ældre med et svækket helbred. Det er kernevelfærd, og der må vi ikke gå på kompromis med servicen. Lige så vigtigt er det, at hjælpen gives på en værdig måde – i respekt for det enkelte menneske. Det skylder vi de ældre, der har knoklet for vores by igennem generationer. Sophie Hæstorp Andersen Overborgmesterkandidat, København   Læs hele udspillet her

Et stærkt fællesskab: Her er min vision for de udsatte i fremtidens København

Et stærkt fællesskab: Her er min vision for de udsatte i fremtidens København

Det er langtfra alle i København, der lever det fede, priviligerede storbyliv. Børn vokser op i fattigdom, unge er hjemløse, og psykisk syge kæmper for fodfæste. Vi skal blive bedre til at gøre byen til et bedre sted for alle – også de mest udsatte.

København skal igen være grøn fortrop i den globale klimakamp

København skal igen være grøn fortrop i den globale klimakamp

Globalt er byer ansvarlige for 70 procent af CO2-udledningerne. Samtidig rammes de særlig hårdt af klimaforandringernes konsekvenser. I 2050 vil op mod 800 millioner byboere verden over være i risiko for oversvømmelser, tørke, vandmangel og ekstrem hede. Også københavnerne.