Sådan brevstemmer du

I stedet for at møde op og stemme på valgdagen tirsdag den 16. november 2021, har du også mulighed at brevstemme.

Fra tirsdag den 5. oktober til og med fredag den 12. november kan du brevstemme fra 11 steder fordelt i Københavns kommune til det kommende kommunalvalg

De 11 brevstemmesteder er følgende:


1. Østerbro Bibliotek, Dag Hammarskjölds Allé 19, 2100 København Ø
2. Solvang Bibliotek, Remisevej 14, 2300 København S
3. Borgerservice Vesterbro, Nyropsgade 7, 1602 København K
4. Hovedbiblioteket, Krystalgade 15, 1172 København K
5. Kvarterhuset Sundby, Jemtelandsgade 3, 2300 København S
6. Nørrebro Bibliotek, Nørrebrogade 208, 2200 København N
7. Biblioteket Rentemestervej, Rentemestervej 76, 2400 København NV
8. Kulturstationen Vanløse, Jernbane Allé 38, 2720 Vanløse
9. Tingbjerg Bibliotek, Skolesiden 4, 2700 Brønshøj
10. Borgerservice Valby, Gammel Køge Landevej 43 Bygning G, 2500 Valby
11. Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 København V

Er du forhindret i at møde op grundet for eksempel sygdom, handicap eller lignende, har du mulighed for at afgive din stemme i eget hjem. Det kan du søge om fra den 19. oktober til og med den 4. november kl. 18.00. Skulle du i denne periode befinde dig i udlandet, kan du altid brevstemme ved enhver dansk ambassade eller konsulat i det land du opholder dig i.

Når du vil stemme, skal du huske at medbringe gyldig legitimation som fx dit pas, kørekort eller det gule sundhedskort (sundhedsbevis). Legimitationen skal kunne fremvises til stemmemodtageren, herefter vil du modtage to stemmesedler samt to konvolutter– én til det kommunale valg (blå konvolut) og én til det regionale valg (gul konvolut). Når du har udfyldt stemmesedlerne, skal du selv lægge dem i hver sin konvolut.

Godt valg!

Find flere informationer her